Skip to main content

Derfor kan bærbar teknologi ændre erhvervsrejser

Posted: 15 October 2016
beyond_gadget_egencia_watch_blog_2016.jpg
Siden smartphones kom på markedet første gang er der sket en utrolig konsolidering. Nu har de overtaget rollen som kort, kalender, adressebog, ordbog, encyklopædi og kamera, mens de selvfølgelig stadig har deres oprindelige funktion som telefon. I 2015 alene blev der købt ca. 1,4 milliarder smartphones. Smartphones udkonkurrerede endda nogle af verdens helt universelle gadgets - f.eks. uret! Sidste år blev der kun solgt 1,2 milliarder ure. Det interessante er, at der er opstået en konvergens mellem de to umiddelbart ret forskellige typer enheder. I 2015 blev der solgt seks gange så mange smartwatches som i 2014. Salget af smartwatches, som er 36 millioner på globalt plan, har dog et stykke vej endnu for at nå op på niveau med smartphonen og det almindelige ur, men stigningen er stadig ret imponerende. Den helt store drivkraft bag udviklingen har været Apple Watch. Eksperter skønner, at Apple, som har hovedkontor i Cupertino i Californien, solgte op imod 13 millioner ure sidste år. Til sammenligning skønnes LVMH-koncernen at producere omkring 800.000 ure om året. I starten af september blev Apple Watch 2 lanceret, og hensigten var at give wearable tehcnology et betydeligt løft på trods af de ellers pæne salgstal. Apples designere formåede at proppe endnu mere ydeevne og teknologi ind i uret, så det blev mere attraktivt: Nu har det indbygget GPS, en hurtigere processor og kan holde sig vandtæt ned til 50 meter. I takt med at smartwatches bliver mere og mere ydedygtige, stiger de også i popularitet, så det er værd at stille spørgsmålet, om dette kun gør sig gældende hos den private forbruger, eller om uret også spiller en rolle i erhvervslivet. Det mener Egencia, det gør, og derfor har vi lanceret en ny app, som er dedikeret til Apple Watch. Egencias Senior Director for Product Marketing, Jean-Noel Lau Keng Lun, er glad for at se den teknologiske udvikling, som Apple Watch 2 har ført med sig. Han siger: "Niveauet af denne hardware er højt nok til, at brugeroplevelsen bliver god. Uret er hurtigt, har et godt styresystem og en hurtig brugergrænseflade med et godt flow." Egencias unikke teknologiske platform gør, at det ikke er så vigtigt, hvilken enhed der bruges. Erhvervsrejsende, rejsebestillere, Travel Managers og Egencias rejsekonsulenter har derfor adgang til præcis samme platform, uanset hvilken enhed de logger på med. “Hver gang en enhed gør det muligt at interagere med en bruger, vil vi gerne være der” siger han. For at få mest muligt ud af enheden har Egencia udviklet en særlig app til Apple Watch som en slags efterfølger til Android- og iPhone-appen. “Vi går meget op i at lave apps til alle typer enheder, så den enkelte hardware kan blive udnyttet bedst muligt i den sammenhæng, den bliver benyttet i.” Sammenhængen er altafgørende. “Det er besværligt og nærmest umuligt at foretage en reservation til flere destinationer på en smartphone,” siger Jean-Noel. “Men du kan stadig reservere en enkel rejse i sidste øjeblik og se din rejseplan. Det er også i smartphoneappen, du modtager notifikationer om eventuelle ændringer, oplysninger om den næste del af din rejse og tips til, hvor du kan bestille landtransport." Sådan fungerer Facebook også på tværs af enheder – indholdet og indstillingerne ligner hinanden, men brugeroplevelsen på mobilappen synes bedre, fordi funktioner som "Live, Billede og Tjek ind" tydeligvis er skræddersyet til enheden. Egencia er ved at afprøve opkaldsteknologi med Apple Watch-appen i USA, hvilket fører os et skridt nærmere en slags Star Trek Communicator-fremtid. “Når du trykker på en knap, ringer en medarbejder tilbage til dig, og den medarbejder vil have oplysninger om din telefon, rejse og rejsehistorik.” Jean-Noel gør opmærksom på flere situationer, hvor adgang til Egencia via et smartwatch ville være en fordel. “Jeg kan komme i tanke om mange situationer, hvor vi nok ikke ville tage vores mobiltelefon med” siger han. “Står du for eksempel i kø til sikkerhedskontrollen i lufthavnen og lige vil tjekke din gate, har du måske ikke lyst til eller mulighed for at finde mobilen frem. Eller hvis du står på parkeringspladsen foran en lufthavn i udlandet, kan du ikke altid vide, om det er sikkert at stå og vifte med en dyr telefon." Jean-Noel mener, at smartwatch er kommet for at blive. “For 30 år siden havde vi digitale ure fra Casio. Der var endda en lille lommeregner på uret, som var en super cool funktion. Man skulle skubbe til et lille bitte tastatur, før cifrene kom til syne." Teknologien er nået langt siden da. Ifølge Jean-Noel skal vi blot se på, hvad der er sket med smartphonen: "Standarden for, hvad vi forventer af en telefon i dag, er steget markant, og inden for den næste generation vil smartwatch være allemandseje." Egencia smartwatch app funktioner:
  • Med sit enkle design er Egencias app til smartwatches en personlig assistent under skjorteærmet, der sender adviseringer trin for trin under rejsen.
  • Rejseplaner – se dine rejseplaner og bladr gennem kortene for at se de forskellinge hændelser i din rejseplan
  • Rutevejledning – Appen giver kortbaserede rutevejledninger og forslag til transportmuligheder, så du let kan komme frem til din slutdestination
  • Varsler/notifkationer – Med real-time push notifikationer holder watch appen dig opdateret med ændringer/forstyrrelser på din rejse
Har du endnu ikke downloadet Egencia® App?