Skip to main content

Q&A: Hvordan fremmer du din karriere i 2018?

Posted: 15 March 2018
Topics: Blog
Travel-manager-women.jpg

Marts er erklæret kvindehistorisk måned i USA, og temaet for kvindernes internationale kampdag er i år #ligestilling eller det internationale hashtag #PressforProgress. Vi har mødt nogle kvinder i lederstillinger hos Egencia for at høre deres tanker om, hvordan de har tænkt sig at nå deres mål for det kommende år. Vi har sammensat en serie med fire spørgsmål for at dykke dybere ned i synspunkterne hos nogle få udvalgte rejseansvarlige hos Egencia. Spørgsmålene omhandler råd til unge, der netop har påbegyndt deres karriere i erhvervslivet, almindelige udfordringer, som kvinder står over for på deres arbejdspladser, og hvordan de vil føre deres ideer ud i livet, så de kan opnå ligestilling. Spørgsmål: Hvilket råd har du til unge, der netop har påbegyndt en karriere i erhvervslivet? Svar: "Vær stærk og vedholdende. Gør altid det, der er bedst for dig, uanset eventuelle distraktioner". – arrangements-, møde- og rejseplanlægger. Vi fik lignende svar fra andre adspurgte rejseansvarlige:

  • Gå op i detaljer. Efterhånden som din karriere tager fart, bliver detaljerne med tiden vigtige. Kommunikation med kollegaer, den ekstra omhu for at gøre dit yderste og altid at gribe chancen for at lære noget nyt.
  • Lær så meget du kan af kvindelige erhvervsledere. Den globale Travel Senior Manager hos Tapestry, Rosemary Maloney, understreger følgende: "At dyrke sit netværk er andet end at være på LinkedIn, det kræver personlig interaktion og udvikling af relationer".
  • Vær ivrig efter at gribe så mange chancer som muligt i løbet af din karriere. Det hjælper dig med at finde ud af, hvad dit fremtidige drømmejob skal være.
  • Forbliv nysgerrig. Nysgerrighed er en anden vigtig faktor i denne ligning. Stormy Smelcer fra First Horizon National Corporation mener, at "nysgerrighed kan åbne døre og afsløre nye tankegange, der kan fremme din karriere. Du ved aldrig, om de kundskaber, du får fra andre, kan være med til at ændre din egen værdi."

Spørgsmål: Hvad er den største udfordring for kvindelige ledere, og hvad kan dit firma eller din branche gøre for at afhjælpe den? Svar: "Det er svært for kvinder at tage æren for resultater. Det er okay at sige "jeg" i stedet for "vi". Du kan godt tage æren for dine resultater, uden at føle at du praler." – Smelcer

  • Det er nødvendigt med mere hyldest og anerkendelse for at sætte fokus på kvindelige ledere inden for erhvervsrejsebranchen.
  • At få familieliv og kravene til sig selv til at gå op i en højere enhed er en udfordring, som kvindelige ledere oftere står over for end deres mandlige kolleger. Det er ikke nemt at balancere på en knivsæg.
  • Betragter man branchen som helhed, ser det ud som om, der er flere mænd end kvinder i lederstillinger. Derfor er det vigtigere end nogensinde at opfordre kvinder til at tage chancer og sørge for, at de bliver bemærket i rejsebranchen.
  • Firmaer, der tilbyder fleksibilitet, som f.eks. hjemmearbejdspladser, kan gøre en kæmpe forskel, når ansvaret skal fordeles mellem arbejde og privatliv.
  • Den største udfordring for kvindelige ledere er deres tvivl på sig selv. "Det er konklusionen på et adfærdsstudie, hvilket bedst illustreres ved dette eksempel: Der er fem grundlæggende krav til et job. En mand kan opfylde to ud af de fem og vil stadig sende en ansøgning og få arbejdsgiveren overbevist om, at han skal til samtale. En kvinder søger ikke, medmindre hun kan opfylde alle fem". – Maloney

Spørgsmål: Hvordan ser fremskridt inden for administration af rejser og/eller i din egen karriere ud for dig i 2018? Svar:"Fremskridt i 2018 er at komme til at sidde med ved bordet og få sat en stopper for det hierarkiske bøvl, der nogle gange får kørt erhvervsrejser ud på sidelinjen i en afdeling eller i firmaet i det hele taget. Personligt handler det om at få indført ensartede globale regler omkring risikoreduktion og møder, samtidigt med at den interne rapportering øges i et voksende firma". – Maloney Andre rejseansvarlige søger fortsat fremskridt ved at:

  • Fortsætte med at lære og opstille mål for at fremme deres karriere i år.
  • Optimere løsninger til at forbedre rejseoplevelsen og administrere erhvervsrejser.
  • Gøre fremskridt i erhvervsrejsebranchen, herunder at muliggøre bedre løsninger til firmaerne og forbedrede oplevelser for de rejsende.
  • Bevare kontrollen og fortsætte med at lede efter løsningsmodeller til at nedbringe omkostningerne og forbedre effektiviteten af rejseløsningen som helhed.

Spørgsmål: Hvordan har du tænkt dig at arbejde for ligestilling? Svar: "Jeg vil være tro mod mit brand og fortsat lede efter nye muligheder for forbedring og vækst. Det er nemt at blive overvældet af den mængde arbejde, der skal laves, og den manglende tid til at gøre det. Jeg vil holde fokus på den værdi, jeg kan bidrage med, og fortsætte med at hakke opgaver af på min opgaveliste, efterhånden som året går". – Smelcer

  • Ved at opfordre teamet til at tage chancer, anerkende talent og bruge ressourcerne på en smartere måde.
  • Ved at stimulere synligheden og fremhæve kvindelige ledere i organisationen.
  • Ved at holde leverandørerne ansvarlige. Ved konstant at evaluere eksterne leverandører (eksempelvis gennem udbudsrunder) sikrer vi, at konkurrencen blandt dem giver rejseløsningen større fordele.

Hos Egencia mener vi, at balance mellem kønnene giver bedre forretningsresultater, da vi derved får adgang til en større talentmasse, bedre teams og mulighed for at udvikle de bedste løsninger til vores kundekreds, som også består af både mænd og kvinder. Læs mere om ligestilling på arbejdspladsen ifølge Egencia ved at klikke her. Det vigtigste resultat kan sammenfattes i vores yndlingssvar: "Jeg går ikke på kompromis" – rejseansvarlig hos Egencia. Hvordan vil du arbejde for ligestilling i år?    

Bliv opdateret med de seneste nyheder fra erhvervsrejsebranchen

Tilmeld dig til Egencias mailingliste og få artikler, white papers mm. direkte i din indbakke