Skip to main content

Rejseindkøb i en datadrevet virksomhed

3 min
Posted: 15 March 2017Updated: 15 March 2017
Topics: Blog
Travel-Procurement-Blog-1.jpg
Kan du huske, hvordan det var at se din mor lave mad? Hver gang hun manglede inspiration til en ny ret, kiggede hun i en kogebog, som stod på en hylde. Iagttager du så nogensinde din søn eller datter lave mad? De smækker deres tablet eller smartphone op på køkkenbordet og søger på sider, der har styr på deres profiler og ud fra disse giver dem ideer til mad, de kan lave. Lyder det velkendt? Måden, hvorpå vi søger informationer og finder løsninger uden for arbejdet, er som regel den samme, som når vi er på kontoret. Før i tiden modtog Travel Managers datarapporter i udskrevet form, indtil rapporterne kom online. Det er de stadig i dag, men de er ikke kun tilgængelige fra den stationære computer – de kan også hentes på mobilenheder hvor som helst, f.eks. i køkkenet! En datadrevet virksomhed er karakteriseret ved, at den integrerer information og data i virksomhedens arbejdsgang. Det kan generere store fordele for virksomhedens indkøb – specielt af rejser. Vi beskriver her fem parametre, som er fremherskende i en datadrevne virksomheder, og hvordan disse parametre kan hjælpe med at finde de rigtige løsninger.
1. Virksomhedskultur
Ansatte i en datadrevet virksomhed anvender konsekvent data til at træffe beslutninger. Visse eksperter foreslår, at dette bør gøres obligatorisk i alle afdelinger af en virksomhed, så denne arbejdsmetode bliver normen i virksomheden. Det virker måske åbenlyst at anvende data i forbindelse med indkøb, men det er ikke alle steder, at dette praktiseres. Tænk bare på, hvor mange gange et hotel er blevet udvalgt som konferencested på grund af et godt arbejdsforhold mellem virksomhed og hotellets ledelse. Her spiller kriterier som afstand for deltagerne, faciliteter for folk med særlige behov og hastigheden på Wi-Fi en rolle, når det samlede regnskab gøres op, og datapunkterne evalueres. Gode forhold skal ikke undervurderes, men de er ikke altid grunden til, at et valg bliver truffet.
2. Teknologi
En virksomheds indkøbsafdeling kan kun finde datadrevne løsninger, hvis virksomheden har adgang til teknologi, som har kapacitet til at hente dataene. Rejseafdelinger har brug for platforme, der har det indhold, de rejsende efterspørger, og et brugervenligt værktøj, som gør det muligt konsekvent at indsamle alle relevante data.
3. Maskinlæring
De fleste mennesker anvender data til at finde svar på spørgsmål. Udfordringen herved er at stille det rigtige spørgsmål, og her kommer maskinlæring ind i billedet. Maskinlæring anvender algoritmer til at identificere de relevante tendenser og belyser de problemer og løsninger, som knytter sig til målsætningen.
4. Målsætninger
Travel Managers kan producere mange nøgletal ud fra data om de 10 mest populære afrejse- og ankomstdestinationer, overholdelse af kabineklasse samt online reservation.  Indkøbschefernes opgave er at udpege de nøgletal, som er relevante for at opnå målsætningerne i deres rejseprogram.
5. Indsigt
Travel Managers og rejsebestillere skal have indblik nok i tallene til at vide, hvad de betyder - ellers finder de ingen løsninger. God ledelse handler om at at kunne vurdere, hvilke handlinger der er nødvendige for at skabe løsninger, som bidrager til opfyldelse af målsætningerne. Fyldestgørende data gør livet lettere for indkøbscheferne og hjælper dem med at være fleksible, hurtige og handlingsparate, hvis det er nødvendigt. I tilfælde af en situation, hvor indkøbschefer bliver bedt om at skære ned på budgettet, er de nødt til at vide, hvordan og hvor dette gøres.