Sådan påvirker COVID-19 rejsebranchen

Posted: 04 November 2020
Interview with Cyril Ranque regarding travel trends

Et interview med Cyril Ranque, President for Travel Partners Group

Når erhvervsrejser skal genoptages i en verden efter COVID-19, opstår der mange spørgsmål om risikostyring og sikring af de rejsendes sundhed og trivsel. Vi har talt med en række ledere inden for rejsebranchen for at finde svarene. Dette er en del af Expedia Groups løbende indsats for at få yderligere indsigt i, hvordan branchen indretter sig, efterhånden som coronapandemien fortsat udvikler sig.

I vores første interview med ledere inden for rejsebranchen har vi talt med Cyril Ranque, der er President for Travel Partners Group hos Expedia Group. Han har ansvaret for at styrke vores rejsepartnere gennem Expedia Groups platforms førende løsninger til markedsføring, distribution, data og teknologi. Dette indebærer at forbinde traditionelle udbydere af overnatning, ferieboliger, transport, oplevelser og markedsføring samt andre annoncører af rejser m.m. med vores rejsende på tværs af vores globale netværk, som også inkluderer Egencia.

Som leder inden for rejsebranchen spurgte vi ham, hvordan han oplever, at COVID-19 påvirker rejsebranchen. Han bemærkede, at mange rejsende prioriteter fleksibilitet, sundheds- og hygiejneprocedurer samt kontaktløs indtjekning. Han mener også, at pandemien tvinger rejsebranchen til at genoverveje mange processer og værdier, hvilket i sidste ende kommer kunderne til gode. Læs hele interviewet her for at få mere at vide om, hvordan rejsebranchen tilpasser sig de nye omstændigheder.

Spørgsmål 1: Hvordan ser du rejsebranchens udvikling efter COVID-19?

På grund af COVID-19 leder rejsebranchen efter nye måder at drive forretning på. De gamle processer udfordres, og forhåbentlig vil det sætte gang i nogle ting. Tag for eksempel indtjekning på hoteller – måske ser vi endelig, at branchen indfører kontaktløs indtjekning, mere fleksible priser og optimerede sundheds- og sikkerhedsprocedurer.

COVID-19 fremhæver også værdien af en online markedsplads. Når der er en krise, har onlinerejsebureauer det med at komme sig hurtigere. Leverandørerne vil gerne have tilbuddene ud, og forbrugerne vil gerne finde frem til dem, så generelt har markedspladser en tendens til at genoprettes hurtigere.

Spørgsmål 2: Du nævnte øget fleksibilitet for rejsende? Hvordan sikrer I fleksibilitet for rejsende, når forholdene hele tiden ændrer sig?

For at opfylde behovene hos mere forsigtige rejsende og sikre fleksibilitet i forbindelse med reservationer er næsten 70% af prisplanerne for overnatning på Expedia Groups sider nu refunderbare. Derudover introducerer Expedia Group nye filtre til at søge efter flyrejser med fleksible priser på Expedia Groups sider verden over, hvilket giver mulighed for ombytninger eller ændringer i rejseplanen efter behov.

Spørgsmål 3: Hvordan sikrer I kundernes tillid under den nuværende krise, særligt i forhold til sundheds- og hygiejneprocedurer på de forskellige overnatningssteder?

For at sikre at kunderne trygt kan reservere, har Expedia Group oprettet en ny funktion til samarbejdspartnere, der nu kan fremhæve sundheds- og hygiejneprocedurer på deres overnatningssteder. Dette omfatter kontaktløs indtjekning og udtjekning, håndsprit til gæster, skærpede rengøringsforanstaltninger og tiltag for at sikre fysisk afstand. For at fremme sundhed og hygiejne blandt udlejere og feriegæster har Vrbo, der er Expedia Groups varemærke til udlejning af ferieboliger, introduceret en rengøringstjekliste, som kan føjes til beskrivelsen af ferieboligen på Expedia Groups sider. Disse tiltag betaler sig, da ferieboliger med opdaterede sundheds- og hygiejneoplysninger på Vrbo modtager 10% flere nettoovernatninger. (Kilde: Interne data fra Expedia Group, august 2020)

Spørgsmål 4: Hvilke typer rejser tror du, bliver genoptaget først? Hvilke foranstaltninger kan fremskynde genopretningen?

Der er betryggende tendenser for efterspørgsel på indenrigsrejser samt billeje og ferieboliger. Jeg tror dog, at folk vil mere end det. Jeg håber, at myndighederne vil udvikle sundheds- og sikkerhedsprocedurer, som giver mulighed for at rejse landene imellem, frem for at lukke grænserne. For at fremskynde genopretningen skal alle leverandører og samarbejdspartnere forstå, hvordan de rejsendes præferencer ændrer sig, så vi er klar til at opfylde deres behov, når de kan rejse frit igen.

Spørgsmål 5: Hvilke eksempler findes der på de foranstaltninger, leverandørerne træffer som respons på krisen og for at gøre de rejsende trygge?

Vi foretog en undersøgelse blandt mere end 10.000 samarbejdspartnere verden over for at få indsigt i deres strategi for genopretning, lige fra prissætning og indtægtsstyring til topprioriteter inden for sundhed og sikkerhed. Rengøring og sikkerhed var den absolutte topprioritet. Disse foranstaltninger omfatter:

  • Skærpede rengørings- og desinficeringsprocedurer på værelser og fællesområder
  • Gratis hygiejneprodukter såsom håndsprit og desinficerede servietter
  • Skilte for at minde personale og gæster om at vaske hænder og følge retningslinjer såsom at holde afstand
  • Oplæring af personalet i at beskytte dem selv og gæsterne, herunder ved hjælp af personlige værnemidler.

Få flere oplysninger her.

Spørgsmål 6: Hvad gør Expedia Group for at støtte samarbejdspartnere, mens de arbejder på genopretningen efter krisen?

I maj 2020 forpligtede Expedia Group sig til at bruge 275 millioner USD på at hjælpe vores samarbejdspartnere med deres genopretning efter COVID-19 og fremme en fælles indsats på tværs af branchen. Expedia Groups genopretningsprogram omfatter globale tiltag for at styrke branchens genopretning og yde støtte til de enkelte overnatningssteder for at hjælpe selvstændige partnere og små kæder med at genopbygge deres forretning, tiltrække værdifulde gæster og sikre deres likviditet. For at hjælpe hjemsendte og afskedigede ansatte i denne periode har Expedia Group også udviklet et gratis trænings- og undervisningsprogram ved navn Expedia Group Academy. Det fokuserer på diversitet og inklusion, salg og forretningskompetencer samt lederuddannelse. Vi gøre også de rejsende trygge ved at samarbejde med vores rejsepartnere om at tilbyde fleksible priser og skærpede sundheds- og sikkerhedsprocedurer, og vi støtter destinationerne gennem vores Media Solution-løsninger. Til vores erhvervspartnere tilbyder vi de nødvendige værktøjer til at gennemgå og opdatere deres rejsepolitikker, så medarbejderne trygt kan tage på erhvervsrejser igen.

På udkig efter bedre erhvervsrejseløsninger? Kontakt vores team.