Skip to main content

En videoguide om ressourcer til risikostyring på rejser

4 min
Posted: 17 March 2021
Tools To Help Manage Business Travel Risk

Værktøjer til at planlægge og implementere risikostyring på rejser

Erhvervsrejser indebærer masser af risici. Alt fra lokale vejrforhold til globale pandemier kan forpurre jeres rejseplaner. Derfor er det vigtigt at indføre risikostyring som en del af jeres rejseløsning.

Risikostyring er en proaktiv og pålidelig helhedsløsning, som beskytter jeres medarbejdere mod rejserelaterede risici. Ved at beskytte jeres medarbejdere kan I sikre virksomhedens samlede overlevelsesevne. Egencia har en video, der kan hjælpe.

Risikostyring omfatter planer for håndtering af kriser, og hvordan de undgås. Jeres topprioritet er de rejsendes sikkerhed. Det handler om, at I skal være trygge ved jeres rejsepolitik og lægge planer for situationer, hvor alt ikke går som planlagt.

Egencia SaaS-rejseteknologi giver jer alle de nødvendige værktøjer til at planlægge, implementere og administrere en løsning til risikostyring. I disse videoer kan I høre, hvordan Egencia understøtter jeres rejseløsning ved at give jer værktøjer til at holde styr på jeres rejsende på farten, opdatere hygiejnestandarder på hoteller og levere en brugervenlig grænseflade til at administrere jeres rejseløsning.

Sporing af rejsende

Hvordan ved I, hvor jeres rejsende befinder sig, så I kan hjælpe dem i en nødsituation? Hvilke oplysninger skal I give rejsende inden, under og efter en rejse? Ved at centralisere alle jeres reservationer på Egencia har I et samlet sted, hvor I kan finde jeres medarbejdere, når de er på farten. I har også adgang til værktøjer, som kan bruges til at sende varsler til rejsende om vigtige nyheder, som kan påvirke dem, så de kan begynde at tage de nødvendige forholdsregler med det samme.

Sporing af rejsende giver jer mulighed for at administrere og finde jeres rejsendes reservationer samt søge efter by, land eller region verden over. Via en samlet platform har I adgang til alle jeres rejsendes placering og reservationsoplysninger.

Se videoen for at lære mere om, hvordan sporing af rejsende fungerer.

 

Hotellernes hygiejnetiltag

Hotellernes renligheds- og desinficeringsprocedurer er nu endnu vigtigere oplysninger for rejsende som følge af COVID-19-pandemien. Egencia samarbejder med overnatningssteder om at holde disse oplysninger opdaterede i reservationsværktøjet. Hyatt Hotels fører an med en global forpligtelse til pleje og renlighed, som har til formål at skærpe deres sikkerhedsstandarder yderligere for at sikre ro i sindet hos gæster. Denne forpligtelse er centreret omkring tre tiltag:

  1. Et samarbejde med Global Biorisk Advisory Council for at introducere et renlighedsprogram på mere end 900 Hyatt-hoteller verden over.
  2. Hygiejneansvarlige på alle Hyatt-hoteller, som fører tilsyn med oplæring, fødevaresikkerhed og skærpede hygiejneprocedurer.
  3. Etablering af en arbejdsgruppe bestående af førende fagpersoner og eksperter inden for branchen for at give indsigt i vigtige aspekter af Hyatts forretning.

Målet er at give rejsende og rejsebestillere ro i sindet, når de reserverer Hyatt-overnatningssteder.

Se videoen for at lære mere om Hyatts nye hygiejneprocedurer.

Brugervenlig online platform og app

Egencias effektive online platform og mobilapp giver jer et samlet sted, hvor I kan administrere hele jeres erhvervsrejseløsning. I kan nemt finde de forskellige værktøjer, I skal bruge til at administrere jeres løsning til risikostyring:

  • Vurdering
    • Hold jer opdaterede om situationens udvikling med rejsevarsler i realtid.
  • Forstå betydningen for jeres rejsende
    • Administrer og find jeres rejsendes placering og reservationsoplysninger – sorteret efter by, land eller region – fra en samlet platform.
  • Tag forholdsregler
    • Sørg for, at jeres rejsepolitik omfatter alle de rette foranstaltninger og godkendelser med henblik på at håndtere uforudsete hændelser, samtidig med at I sikrer overholdelse af jeres erhvervsrejsepolitik.
  • Kommunikation
    • Hold jeres rejsende opdaterede om eventuelle ændringer ved at sende dem meddelelser og rejseopdateringer i appen.

Fra en samlet platform kan I implementere rejsepolitikker direkte i reservationsprocessen. Vi tilbyder tips og varsler for bestemte destinationer. Håndteringen kan nemt skaleres i rejseløsningen. Udvidede godkendelsesprocedurer kan indføres for bestemte rejser. Nogle destinationer kan blokeres midlertidigt.

Se videoen for at finde ud af, hvordan Egencias platform kan hjælpe jer med at administrere jeres rejseløsning uden problemer.

De rejsendes sikkerhed

For rejseansvarlige og rejsebestillere er de rejsendes sikkerhed en topprioritet. Når I har en effektiv løsning til risikostyring, kan I lægge planer for det uventede. I en regulær krise kan Egencia give jer de ressourcer, I skal bruge til at få folk sikkert hjem.

De rejsendes trivsel handler om at skabe en tryghedsfølelse eller ro i sindet hos jeres medarbejdere Det er dem, som rejser væk fra familien og stiger på et fly. De skal mærke jeres støtte. Vores brugervenlige ressourcer er her for at hjælpe.

 

Var denne side nyttig?
0

På udkig efter bedre erhvervsrejseløsninger? Kontakt vores team.