Skip to main content

American Express Global Business Travel vil opkøbe Egencia

American Express Global Business Travel afgiver tilbud om at købe Egencia fra Expedia Group

3 min
Posted: 04 May 2021
amx-gbt

London, Storbritannien og Seattle, Washington – 4. maj 2021 American Express Global Business Travel (GBT) har afgivet et bindende tilbud om at opkøbe Egencia, der er Expedia Groups erhvervsrejseselskab. Som led i opkøbet ville Expedia Group blive aktionær i og indgå en langvarig strategisk handelsaftale med GBT.

Aftalen ville gøre Egencia, et førende digitalt erhvervsrejsebureau, til en del af GBT-familien. GBT ville fortsætte med at investere i Egencias brand, medarbejdere og teknologi som en del af verdens førende erhvervsrejseplatform.

Paul Abbott, der er administrerende direktør hos GBT, udtaler: "Vores strategi er at give kunderne et enestående udvalg ved at tilbyde de bedste løsninger til alle de rejsesegmenter, vi yder service til. Med Egencia ville vi byde velkommen til branchens førende digitale erhvervsrejseplatform.

"Egencia kan styrkes af GBT's supplerende teknologi, kapacitet og banebrydende indhold. Dette ville skabe helt nye muligheder for både multinationale og små til mellemstore virksomheder, leverandører og de erfarne teams hos begge organisationer."

Sammen kunne GBT og Egencia tilbyde omfattende teknologi- og kundeløsninger på tværs af alle erhvervsrejsesegmenter. Ved at samle Egencia og GBT's Supply MarketPlace, der er en af de mest omfattende kilder til indhold og oplevelser for erhvervsrejsende, ville kunderne få endnu større udvalg, og leverandører kunne få adgang til endnu flere erhvervskunder.

Samtidig ville virksomheden være klar til at udvikle de bedste løsninger til fremtidens erhvervsrejser med både Egencias platform og GBT's Neo Technology Group.

Ariane Gorin, President for Expedia Business Services, udtaler: "Vi er meget begejstrede for det potentielle opkøb, og hvad GBT og Egencia eventuelt kan opnå sammen, da Expedia Group ønsker at forenkle vores forretning og stå forrest i alle vores foretagender. Kombinationen af GBT's førende løsninger og Egencias fremragende teknologi og team kan være med til at skabe verdens bedste erhvervsrejseudbud for kunder og leverandører.

"Samtidig ville en udvidet og langvarig aftale om overnatningsudbud med Expedia Partner Solutions (EPS) optimere GBT's Supply MarketPlace og bidrage til Expedia Groups mål om at styrke virksomheder på tværs af hele økosystemet på en meningsfyldt måde.

"Expedia Group tror på, at rejser vender tilbage, herunder erhvervsrejser. Vi glæder os over vores potentielle andel i GBT og vores langvarige aftale om at styrke Egencia og GBT, ligesom vi gør det for tusindvis af andre rejsevirksomheder," tilføjer Ariane Gorin.

Den foreslåede aftale er underlagt et samråd mellem Expedia Group, Egencia og deres relevante medarbejderrepræsentanter samt kutymemæssige handelsbetingelser, herunder myndighedsgodkendelse.


Pressekontakt:

American Express Global Business 
KWT Global 
GBTUS@kwtglobal.com 
+1 929-358-4068

Expedia Group 
press@expedia.com

Om American Express Global Business Travel

American Express Global Business Travel (GBT) er verdens førende erhvervspartner til rejseadministration. Vi hjælper virksomheder og deres medarbejdere med at opnå succes ved at sikre, at de rejsende er til stede, når og hvor det betyder noget. Vi holder gang i den globale forretning med support fra rejsespecialister i mere end 140 lande. Virksomheder i alle størrelser verden over bruger GBT til at administrere rejser, organisere møder og events og få rådgivning om erhvervsrejser. 
Besøg amexglobalbusinesstravel.com for at få flere oplysninger om GBT, og følg @amexgbt på Twitter, LinkedIn og Instagram.

Om Expedia Group

Expedia Group, Inc. (NASDAQ: EXPE) leverer rejser i hele verden via vores globale platform. Vi mener, at rejser er en kilde til god energi, og vi hjælper rejsende med at opleve verden på nye måder og skabe relationer, der varer ved. Vi leverer brancheførende teknologiske løsninger, der skaber vækst og succes hos vores samarbejdspartnere, samtidig med at vi giver rejsende uforglemmelige oplevelser. Expedia Groups netværk af varemærker inkluderer: Expedia®, Hotels.com®, Expedia® Partner Solutions, Vrbo®, Egencia®, trivago®, Orbitz®, Travelocity®, Hotwire®, Wotif®, ebookers®, CheapTickets®, Expedia Group™ Media Solutions, Expedia Local Expert®, CarRentals.com™ og Expedia Cruises™.

© 2021 Expedia, Inc., en del af Expedia Group. Alle rettigheder forbeholdes. Varemærker og logoer tilhører deres respektive ejere. CST: 2029030-50

Var denne side nyttig?
0