Skip to main content

Brug rejsepolitikken som rekrutteringsværktøj i tre trin

Brug rejsepolitikken som rekrutteringsværktøj i tre trin

7 min
Posted: 15 September 2020
18EG587-Image-sourcing-policy-blog_Peacock_Blog.jpg

Lelia Gowland, indehaver, Gowland, LLC Efterhånden som virksomheder begynder at forberede sig på, at generation Z indtager arbejdsmarkedet, kan nøglen til rekruttering blive en tilpasset virksomhedskultur og daglig arbejdserfaring. Generation Z er alle dem, som er født mellem 1998 og 2016, og de går efter en sjov arbejdsplads, som lægger vægt på en fleksibel arbejdstid og betalt fritid. Er jeres virksomhed klar? Efterhånden som arbejdsstyrken bliver yngre og yngre, lægger ansøgerne stor vægt på ting som frynsegoder og medarbejdernes velbefindende. Du har måske hørt historier om ansøgere, der har sagt ja til et job, fordi kontoret havde gratis snacks? Tag denne quiz for at finde ud af mere om de tre måder at rekruttere og fastholde medarbejdere på – og forbered jeres virksomhed på fremtidens arbejdsstyrke – ved at anvende jeres rejsepolitik som en fordel for medarbejderne.

1. Hvem bør flyve på businessclass?

A: Den øverste ledelse med få årlige rejser B: Sælgeren der er på farten 40 uger om året

Svar: B I mange virksomheder afhænger frynsegoderne af stillingsbetegnelsen, og kun virksomhedens øverste ledelse får glæde af de dyre sæder. Du vil højst sandsynligt opnå bedre resultater, hvis du tilpasser rejsepolitikken og -oplevelsen til forskellige kategorier af rejsende. Tænk over, hvordan du kan anvende virksomhedens data til at få en bedre forståelse for, hvem der rejser og hvor ofte. Medarbejderne tilhører forskellige kategorier som f.eks.:

  • Altid på farten: Sælgeren som er på farten 40 uger om året.
  • Hyppigt rejsende: Markedsføringseksperten der dækker flere markeder og rejser et par gange om måneden.
  • Lejlighedsvis rejsende: Medarbejderen der rejser et par gange om året.
  • Sjældent rejsende: Medarbejderen der rejser så sjældent, at vedkommende sender en e-mail efter halvandet år for at bede om deres login til rejsesiden.

Ifølge denne model skal de medarbejdere, der altid er på farten, nyde godt af de ekstra fordele på businessclass. Det er der god grund til. Ifølge en undersøgelse fra Global Business Travel Association har arbejdsrelaterede rejser indflydelse på arbejdstilfredsheden for 88% af millennium-generationen og 79% af alle erhvervsrejsende. Virksomhederne er ved at få øjnene op for fordelene ved tilfredshed blandt de rejsende og omkostningerne i forbindelse med rejsenedslidte medarbejdere, som forlader virksomheden, og de bør tilpasse deres rejsepolitik derefter. Virksomheder, som går strategisk til værks i forhold til rejsefordele og brugbare rejsedata, har indset, at selvom rejsefordele og frynsegoder kan være rare at have for de lejlighedsvise rejsende, kan de drastisk forbedre produktiviteten hos hyppigt rejsende og dem, der altid er på farten. Derudover bliver den daglige arbejdsoplevelse for erhvervsrejsende endnu vigtigere, når generation Z indtager arbejdsmarkedet. Hvis jeres virksomhed ønsker at opnå yderligere besparelser eller øge de rejsendes tilfredshed, skal I overveje at føje følgende tillægsydelser til jeres rejsepolitik:

  • Tilmelding tilTSA Pre✓® og/eller CLEAR giver adgang til ultrahurtig gennemgang af sikkerhedskontrollen i lufthavnen i USA.
  • Global wi-fi-adgang til sikker og lettilgængelig wi-fi.
  • LoungeBuddy giver rejsende mulighed for at reservere hundredvis af lufthavnslounger verden over.
  • AirHelp hjælper erhvervsrejsende med at søge kompensation fra flyselskaberne i forbindelse med forsinkelser og aflysninger indenfor EU.

Her er evnen til at bruge data en styrke, og som rejseansvarlig kan du både fungere som forretningsstrateg og dataforsker. Selvom du formentligt tidligere primært har brugt data til at opnå besparelser, kan du også bruge data til at forbedre rekrutteringsprocessen og holde på medarbejderne længere ved at skabe gode forhold. Du kan for eksempel bruge data til at præsentere idéer for ledelsen: "Hvis vi fjerner visse tillægsydelser for den øvre ledelse og giver flere fordele til hyppigt rejsende og dem, der altid er på farten, kan vi sørge for, at medarbejdere bliver i virksomheden gennem vores rejsepolitik." Når du gør alle erhvervsrejsens mellemled lidt lettere for hyppigt rejsende, vil du opleve, at medarbejderne bliver mere effektive og engagerede. Derfor er det en fordel at inddele virksomhedens medarbejdere i forskellige kategorier og tildele tillægsydelser på dette grundlag, fremfor ud fra vedkommendes stillingsbetegnelse.

2. Hvilken rejsepolitik er bedst? (A eller B)

A: En unik pris for hvert af rejsens elementer (fly, hotel, landtransport mv.) B: En samlet dagspris for hver by

Svar: B På samme måde som modellen med rejsekategorier har du også her mulighed for at opnå indsigt gennem virksomhedens reservationsdata. I stedet for at anvende én pris for alle rejsepolitikker kan du bruge reservationsdata til at optimere på markedet. Rent økonomisk bør resultatet være det samme. Hvis du fastsætter en samlet dagspris baseret på den samlede pris for alle rejsens elementer, bør de to metoder have tilsvarende omkostninger. Hvis vi fokuserer på de rejsendes tilfredshed, kan det at give de rejsende mulighed for at tage beslutninger forbedre deres oplevelse og følelse af selvstændighed, mens priserne stadig overholder budgettet. En medarbejder er måske villig til at mellemlande for at spare penge på flybilletten og i stedet undgå at være afhængig af delt transport på destinationen – det er ikke alle, der har samme musiksmag som Uber-chaufføren. En anden rejsende er måske medlem af et bestemt loyalitetsprogram og foretrækker at betale lidt ekstra for at reservere det foretrukne overnatningssted og spare på diæter i stedet. Hvis du tilbyder større fleksibilitet i forhold til, hvordan medarbejderne kan bruge de tilgængelige ressourcer på erhvervsrejser, kan du sikre, at medarbejderne er mere engagerede i jeres rejseløsning og rejsepolitik. Egencia har for nylig lavet en undersøgelse blandt mere end 5.500 brugere hos Egencia i Nordamerika, Europa, Asien og Stillehavsområdet for at lære mere om deres reservationspræferencer. Adspurgt om, hvad der irriterede undersøgelsens deltagere mest ved virksomhedens rejsepolitik, var manglende mulighed for at reservere yderligere fordele (adgang til lounge, Fast Track i sikkerhedskontrollen mv.) et af de tre mest almindelige irritationsmomenter i USA, Storbritannien, Tyskland og Sverige. Metoden med dagspriser giver medarbejderne mulighed for at prioritere deres personlige rejsebehov. Det passer godt sammen med, hvad vi allerede ved om den kommende generation af medarbejdere og deres præferencer. Uanset hvilken metode du benytter, er det værd at bemærke, hvor vigtigt det er at tilpasse dagsprisen til den enkelte by. Ulempen ved at have en dagspris for hoteller er, at rejsende kan ende med at være nødt til at reservere et hotel i en del af byen, som ligger langt væk eller er farlig. Tænk over, hvordan en samlet dagspris vil fungere i jeres virksomhed. Måske er der en bestemt by, hvor du kan afprøve metoden.

3. Hvad er "bleisure"? (A eller B)

A: Et britisk boyband B: En rejsepolitik der giver de rejsende mulighed for at føje feriedage til deres erhvervsrejser

Svar: B Den her giver sig selv (vi håber, du har valgt B). Gennem en fleksibel rejsepolitik kan rejsende forlænge deres erhvervsrejser og for eksempel blive weekenden over eller bruge feriedage på at forlænge eksisterende erhvervsrejser. Det er næppe noget nyt, især ikke for de yngre medarbejdere, men kombinationen af erhvervs- og ferierejser er en af de største fordele ved erhvervsrejser. Det bliver også mere og mere almindeligt ifølge en nylig rapport fra Expedia Group Media Solutions, Unpacking Bleisure Traveler Trends. Der er for eksempel sket en stigning på 40% i kombinerede fritids- og erhvervsrejser i USA siden 2016. I gennemsnit var 60% af rejserne sidste år kombinerede erhvervs- og ferierejser på tværs af de fem kontinenter i undersøgelsen. Den britiske PR-rådgiver Stuart Bruces arbejde kræver ofte internationale rejser, og han udtaler til CNN, at den type rejser "gør en stressende erhvervsrejse mere overskuelig". Hvis vi vender tilbage til den skiftende arbejdsstyrke, forventer generation Z, at arbejdspladsen er fleksibel og kan tilpasse sig deres behov, ifølge iværksætteren Deep Patel. De er på udkig efter fleksible arbejdstider og virksomheder, der går ind for en høj livskvalitet. Selvom det kræver en smule logistisk koordinering, behøver kombinerede erhvervs- og ferierejser ikke at koste ekstra for virksomheden. Forestil dig, at en medarbejder gerne vil overnatte weekenden over og få et weekendophold ud af rejsen, fremfor at flyve hjem fredag aften. Medarbejderen vil selv være ansvarlig for eventuelle stigninger i flyprisen og yderligere omkostninger, og virksomheden vil drage fordel af et eventuelt fald i prisen. Langt de fleste ansøgere spørger ind til rejsepolitikken under rekrutteringsprocessen, og der kommer uden tvivl større fokus på rejsepolitikken og medarbejdernes livskvalitet, når generation Z indtager arbejdsmarkedet. Disse tre trin kan hjælpe dig med at få mest muligt ud af jeres rejsepolitik som rekrutteringsværktøj:

  1. Tænk på, hvor ofte medarbejderen rejser, fremfor deres stillingsbetegnelse.
  2. Én pris passer ikke til alle. Du kan fortsat bruge jeres reservationsdata til at sikre, at hver enkelt kategori af rejsende får den bedste gennemsnitlige dagspris.
  3. Stol på medarbejderne, og skab fleksibilitet i jeres rejsepolitik i forhold til kombinerede erhvervs- og ferierejser.

Vi vil gerne høre fra dig! Bruger du rejsepolitikken som rekrutteringsværktøj? Hvordan kan disse trin fungere i jeres virksomhed? Hvad giver mening for jer? Find os på Twitter, og del dine tips og tricks til at bruge rejsepolitikken som rekrutteringsværktøj. Lelia Gowland gør arbejdet lettere for kvinder. Lelia er en populær foredragsholder og skribent. Hun hjælper kvinder med at forhandle og navigere gennem deres karrierer. Du kan læse mere på gowlandllc.com.

Var denne side nyttig?
0

På udkig efter bedre erhvervsrejseløsninger? Kontakt vores team.