Skip to main content

Rejseguide til erhvervsrejsende i en usikker tid

Fem trin til at tilpasse jeres rejseløsning til en usikker tid

2 min
Posted: 24 September 2021
5 Steps to reshaping your travel program for an uncertain world

Coronapandemien har ændret verden markant. Den har ændret den måde, vi arbejder på, og den har ændret erhvervsrejser for altid – både nationalt og internationalt.

For at få indsigt i, hvordan det kan lade sig gøre at planlægge i et så uforudsigeligt miljø, har Egencia i samarbejde med Business Travel News gennemført en undersøgelse blandt rejseansvarlige og andre virksomhedsledere med ansvar for deres erhvervsrejseløsninger. Formålet var at finde ud af, hvad de fokuserer på, mens verden kommer op at køre igen i en fortsat usikker hverdag.

Der er én ting, som står soleklart: Disse forandringer er ikke kortvarige løsninger på en krise. De består af grundlæggende ændringer i den måde, virksomheder ser rejser på i forhold til deres forretning. 63% af de adspurgte siger, at coronapandemien har ændret deres rejseløsning for altid.

I denne guide deler vi fem taktiske trin til at tilpasse jeres rejseløsning ifølge rådgivning fra eksperter. Download guiden for at få gode råd til, hvordan I kan:

  1. Definere, hvad der er nødvendigt – Skal I rejse, eller kan mødet klares over Zoom? Der er intet, som kan erstatte det personlige møde. Se fire måder, hvorpå I kan definere, hvad "nødvendige rejser" betyder i jeres virksomhed.
  2. Holde fokus på de rejsendes trivsel og sikkerhed – 80% af de adspurgte (90% med en global rejseløsning) siger, at det øgede fokus på rejsendes sikkerhed og trivsel har været den største forandring i det seneste år. Find ud af, hvordan I kan tage hånd om jeres rejsende inden, under og efter rejsen.
  3. Holde øje med udgifter og besparelser – Selvom sikkerhed prioriteres højere, betyder det ikke, at virksomheder fjerner fokus fra besparelser. 71% af de adspurgte siger, at besparelser er en vigtig resultatindikator for deres rejseløsning i 2021. I dag kommer det til udtryk via en strategisk rejseløsning, som skaber maksimal værdi til de laveste omkostninger, frem for nedskæringer i stor målestok. Her er fire måder, I kan gøre det på.
  4. Genoplære jeres rejsende – Undersøgelsen viser, at næsten tre fjerdedele mener, at deres rejsende skal genoplæres i rejsepolitikken, processer og sikkerhed, da rejseløsningen er blevet meget mere kompleks. Se fire måder, I kan genstarte jeres rejseløsning på.
  5. Integrere bæredygtighed – Over halvdelen af de adspurgte siger, at bæredygtighed er en prioritet i deres virksomhed, og at de har planer om at reducere eller udligne deres CO2-udledning for rejsende og leverandører. Få vores fire anbefalinger til at integrere bæredygtighed i jeres rejseløsning.

Coronapandemien har ændret den måde, vi arbejder på og rejser på (i arbejdssammenhæng) for altid. Men hvis I kan imødekomme nuværende og kommende behov ved at tage jer tid til at opdatere jeres rejseløsning, kan både jeres rejsende og jeres virksomhed få gavn af dette mange år frem.

Var denne side nyttig?
0

Download guiden